Ladder back-jacquard

Tid: Lørdag den 21/3 2026
Sted: Værkstedvej 48, 2500 Valby
Tilmelding: Tilmeld dig her
Kom og lær en sjov strikketeknik: Ladder back-jacquard, som ikke har et dansk navn. Med den her teknik kan man strikke motiver med stor afstand uden at få lange medløbstråde på bagsiden. Det lyder jo skørt, men kom og strik med! Kurset er for øvede eller let øvede strikkere.
Det koster 750 kr. at deltage i workshoppen. Køb billetten i min netbutik.
For beløbet får du
- Powerpoint-oplæg om ladder back- jacquard og beslægtede strikketeknikker.
- undervisning og mulighed for at lære denne sjove teknik og et par andre sammen med andre strikkenørder.
- opskrift og arbejdsbeskrivelser og garn, der passer til et par håndledsvarmere.
HUSK! Du skal selv medbringe strikkepinde nr. 3 eller 3½ til rundstrik (altså strømpepinde eller rundpind til “magic loop”).
Workshoppen afholdes i Valby i min mands atelier.
Jeg sørger for te, kaffe, frugt og en sandwich.
Der er max. 10 deltagere på holdet.
Der er mulighed for gratis parkering på stedet.
Skriv til mig på post@louiseklindt.dk, hvis du har spørgsmål.
Det med småt: Hvis jeg aflyser kurset, får du det fulde beløb refunderet.
Hvis du fortryder dit køb, kan du få det fulde beløb refunderet, når der er mere end 14 dage til kurset afholdes. Ved senere afmelding refunderes beløbet ikke. For denne workshop er seneste mulighed for afmelding og refundering fredag den 6/3 2026.