Håndarbejdets historie som skolefag

Tid: Onsdag den 11/3 2026, kl. 17-18.45
Sted: Odense Adelige Jomfrukloster, Albani Torv 6, 5000 Odense C
Tilmelding: Tilmeld dig her
I erkendelse af at danskerne kaster sig over håndarbejde som aldrig før, har Folkeuniversitetet Odense arrangeret tre aftner om håndarbejde. Jeg har fornøjelsen af at lægge ud som den første i rækken med et foredrag, om hvordan og hvorfor håndarbejde blev et særligt skolefag for piger. Og et fag der først og fremmest beskæftiger sig med tekstile teknikker og produkter.
Du er velkommen til selv at medbringe dit eget håndarbejde!