Hyrdevesten er en klassisk vest eller slipover med tydelige ind og udtagninger som en slags pynt. Den er strikket i Hjelholts Hyrdegarn, som er spundet af en lækker blanding af merino, pelsuld og mohair. Jeg har strikket vesten helt uden “ballade”, men jeg har også en variant med lommer og en med pels- eller løkkestrik henover den en skulder. Vælg selv din favorit!
Hyrdevesten findes i 6 størrelser: XS(S)M(L)XL(XXL), og modellernes overvidde er ca. 88(97)103(109)118(125) cm. Ryglængden er 54(56)58(60)62(64) cm
Materialer: 300(300)400(400)500(500) g Hjelholts Hyrdegarn.
Pinde: Nr. 5 og nr. 7. 2 maskemarkører.
Strikkefasthed: 13 m x 17 p på p nr. 7 i glatstrik = 10 x 10 cm.
Du modtager et link til download af pdf i din ordrebekræftelse og kan downloade opskriften op til 5 gange inden for 100 dage. Så bare et lille råd: Gem opskriften digitalt eller som print.
Opskriften må ikke kopieres eller anvendes erhvervsmæssigt. Modellen må ikke anvendes erhvervsmæssigt.