Kabelopslagning
Man bruger kun én tråd til kabelopslagning, og opslagningen er en variation afstrikkeopslagning, men den får en lidt anderledes underkant – lidt pænere – synes mange.
Hvis man bruger kabelopslagning til at slå alle maskerne op med, begynder man med en startmaske. Ellers gør man, som det er vist på billederne.
Hold arbejdet i venstre hånd, og strik 1 maske i første maske som til strikkeopslagning. Tag den nye maske tilbage på venstre pind med venstre pind. Der er nu slået 1 maske op.
Alle de følgende masker dannes på en lidt anden måde:
Stik højre pind ind mellem første og anden maske på venstre pind. Træk løkken igennem, og sæt masken tilbage på venstre pind som beskrevet herover.
Fortsæt, til du har det ønskede antal masker.