Strikketeknik og -håndværk 2

Tid: Onsdage: 27/1, 3/2, 10/2, 24/2, 3/3, 10/3, 24/3, 7/4, 14/4 og 21/4 2021.
Sted: FOF København, Nørregade 7C, Kbh K
Tilmelding: Tilmeld dig her
Målgruppe: øvede strikkere.
Pris: Oplyses senere, desuden må du regne med udgifter til materialer og kopier.
Kurset foregår hos FOF København. Du får 30 lektioner, og undervisningen foregår fra kl. 17.30 til 20.30.
Kursusbeskrivelse: Dette kursus er en fortsættelse af Strikketeknik og -håndværk 1. Formålet er at arbejde videre med teknikker og håndværk, men med større vægt på at eksperimentere og skabe dine egne mønstre og design. Mønsterkonstruktion og beregninger er en væsentlig del af dette kursus, men vi eksperimenterer også med kendte teknikker, vi søger inspiration på museer og i kulturhistorien, og vi forsøger at sætte nyt liv i gamle former som for eksempel huer, vanter og sjaler. Farve- og materialelære indgår i kurset.
Der er en hjemmeopgave til hver gang. Det er ikke noget krav, at du løser den, men du får mere ud af kurset, hvis du kan afsætte tid til den. For at deltage i kurset bør du for din egen skyld have deltaget i Strikketeknik og -håndværk 1 eller fået tilsvarende undervisning.
Kursisterne må regne ca. 100 kr. med udgifter til materialer og kompendier.
Kurset udbydes formentlig i foråret 2021. Du er velkommen til at skrive til mig på post@louiseklindt.dk, hvis du vil vide mere om kurset.