Strik – begyndere og letøvede
Tid: Mandag den 3/2 til 17/3 2025, kl. 10-12.35
Sted: Aftenskolernes Hus, Tomsgårdsvej 35, 2400 NV
Tilmelding: Tilmeld dig her
Er du nybegynder eller letøvede strikker, som gerne vil udvide dine strikkefærdigheder?
På kurset lærer du de grundlæggende strikkefærdigheder, og du lærer, hvordan man læser en opskrift. Vi starter med at slå masker op, strikke ret- og vrangmasker, tage ind og ud og lukke af. Herefter arbejder vi med simple strukturmønstre som f.eks. rib eller perlestrik og med enkle hulmønstre og snoninger.
Senere på kurset ser vi også på strikkefasthed, og hvordan man monterer. Sideløbende hjælpes du godt i gang og vejledes med dit helt eget projekt.
Seks kursusdage: 3/2, 17/2, 24/2, 3/3, 10/3, og 17/3 2025. Kl. 10-12.35.
Pris: 1270,- kr. med mulighed for rabat for studerende, pensionister og ledige.
Materialeliste: Medbring strikkepinde 4,5, 6 og 7 mm, en lille saks og en stoppenål. Herudover afregnes med underviser materialeudgifter på ca. 150 kr.
Jeg vikarierer på dette kursus, og du er meget velkommen til at skrive til mig på post@louiseklindt.dk, hvis du har spørgsmål.