Strikkekurser

Strikkeuniversitetet Tilmelding
Flæsketorvet 60, 2. sal, Kbh V Strik 1, Strik 1½, Strik 2, Strik 3 og Strik 4 Læs mere... Send mail...

Strikkeuniversitetet

En stor del af mine kurser foregår på Strikkeuniversitetet. Her har vi en lille strikkeskole eller -uddannelse, hvor man kan gå fra nybegynder til meget erfaren.

Læs mere om Strikkeuniversitetet

Strik 1 er for nybegyndere, for dem, der har holdt en længere pause med strikkepindene, og for dem, som gerne vil lære håndværket fra grunden. Målet med undervisningen er at komme godt i gang og at få øjnene op for de uendeligt mange muligheder, som strikning indbyder til.

Strik 1½: Når du er ovre de værste begyndervanskeligheder, har du brug for en slags strikningens styrke-og konditionsstrikning. Det betyder egentlig bare, at du skal strikke – meget – så du får det rette håndelag. Princippet er: Øvelse gør mester. Til Strik 1½ køber du et klippekort med 10 klip. Vi planlægger 20 øve-workshops, og du kan komme, når det passer ind i dit program. Du møder op med dit eget projekt, og der vil så være mulighed for at få hjælp af en erfaren strikker eller instruktør, som nogle gange er mig. Det er p.t. usikkert, hvornår Strik 1½ vil blive udbudt.

Strik 2 er typisk for strikkere, som har strikket i mange år, men ikke fået målrettet undervisning eller uddannelse i strik. Det betyder typisk, at du er meget erfaren i nogle teknikker og relativt uerfaren i andre. Undervisningen på Strik 2 sigter mod et bredt og grundigt fundament at arbejde videre på.

Strik 3 er for strikkere, som har gennemført Strik 2 eller tilsvarende undervisning. Hvis du ikke har fået målrettet undervisning i strik, anbefaler jeg, at du starter på Strik 2. På Strik 3 arbejder vi med inspiration til strik. Det er individuelle projekter, som kræver hjemmearbejde, og der er 14 dage mellem kursusdagene.

Strik 4 er for strikkere, som har gennemført Strik 2 eller tilsvarende undervisning. Har du ikke fået målrettet undervisning i strik, anbefaler jeg, at du starter på Strik 2. På Strik 4 arbejder vi med mere avancerede strikketeknikker end på Strik 2. Programmet varierer på de forskellige hold, så du kan gå på Strik 4 flere gange og lære nyt.

Hvis du vil vide mere om de enkelte kurser, så læs om dem her på siden, eller send mig en e-mail på post@louiseklindt.dk eller ring til mig på 50 91 81 99.

Hvis du løbende vil orienteres om, hvornår kurserne afholdes, så tilmeld dig mit nyhedsbrev på dette link www.louiseklindt.dk/Kontakt

12/9 2017 Strik 1 – for begyndere Tilmelding
Kbh V Strik 1 er et strikkekursus for nye strikkere Læs mere... Klik her...

Strik 1 - for nybegyndere og let øvede

Strikkeuniversitetet

 

Tid: 7 mandage kl. 17.30-20.30 med start den 12/9, derefter den 19/9, 3/10, 10/10, 24/10, 31/10 og 7/11.

Sted: Flæsketorvet 60, 2. sal, Kbh V (Rysensteen Gymnasium).

Pris: 1600 kr. for syv ganges undervisning a tre lektioner. Tilmelding via Strikkeuniversitetet

Underviser: Kristina Jensen, Knitwork

 

Undervisningen på Strik 1 er for begyndere og strikkere, som har holdt en længere pause. Vi arbejder med enkle modeller som halstørklæder, vanter, sjaler og sokker. Modellerne varieres i forskellige sværhedsgrader, så de passer til den enkelte. Vi arbejder med forskellige mønstre som perlestrik, rib, flerfarvestrik og hulmønstre. Du lærer noget om at læse og forstå opskrifter, og vi arbejder med farve- og materialelære. Målet er få lært nogle af strikkehåndværkets mest grundlæggende principper.

Der er mindre udgift på ca. 30 kr. til materialer og kopier til læreren, desuden får du brug for bestemte materialer til dine projekter.

 

 

 

18/4 og 19/4 Strik 2 – strikkekursus for øvede Tilmelding
Kbh V Har du lyst til at arbejde mere eksperimenterende og skabende med strik? Læs mere... Klik her...

Strik 2

Strikkeuniversitetet

 

Tid: 7 mandage fra 17.30-20.30 med start den 11/9, derefter den 18/9, 25/9, 2/10, 9/10, 23/10, 30/10.

ELLER

7 torsdage fra 17.30-20.30 med start den 14/9, derefter den 21/9, 28/9, 5/10, 12/10, 26/10, 2/11.

Sted: Flæsketorvet 60, 2. sal, Kbh V (Rysensteen Gymnasium).

Pris: 1600 kr. for syv ganges undervisning a tre lektioner.

Du er allerede en god strikker og har strikket i mange år, men du har ikke fået en systematisk undervisning i strik. Derfor er der sikkert teknikker og metoder, som du har stor erfaring med og andre, som du er relativt uerfaren i. Målet med Strik 2 er få et godt fundament til at arbejde selvstændigt og skabende med håndværket. Vi arbejder med teknikker som jacquardstrik, gobelinstrik, hulmønstre, neverkont og lænkestrik. Du lærer også forskellige kanter, opslagninger og aflukninger, som er hjælp til god montering. Og vi syr maske- og madrassting. Vi studerer strikkeopskrifter på dansk og på engelsk, ligesom vi arbejder med farve- og materialelære. Målet er at blive en god og kreativ håndværker.

Der er en hjemmeopgave til hver gang. Det er ikke noget krav, at du sætter tid af til den. Men du får selvfølgelig mere ud af kurset, hvis du arbejder med hjemmeopgaverne.

En mindre udgift på ca. 30 kr. til materialer og kopier må påregnes.

 

Tilmelding via Strikkeuniversitetet

forår 2018 Strik 3 – på højt niveau Tilmelding
Kbh V Har du lyst til at arbejde mere eksperimenterende og skabende med strik? Læs mere... Klik her...

Strik 3

Strikkeuniversitetet

 

Strik 3 arbejder vi med designprocesser og inspiration til strikkeprojekter. Undervisningen består af lærerens oplæg, der tjener til inspiration for hjemmeopgaver, og fremlæggelse af projekterne. Vi tager for eksempel på Davids Samling og studerer mønstre, og vi arbejder med form og forskellige strikketeknikker som for eksempel tredimensional strik. Der stilles hver gang en hjemmeopgave, som løses til næste gang. Derfor er der 14 dage mellem hver undervisning. Målet er at udvikle gode arbejdsmetoder og blive fortrolig med designprocessen.

Kurset består af 15 lektioner fordelt over fem aftner. En mindre udgift på ca. 30 kr. til materialer og kopier må påregnes.

Strik 3 er for strikkere, som har gennemført Strik 2 eller tilsvarende systematisk undervisning.

Tid: forår 2018, nærmere tidspunkt meddeles senere.

Tilmelding fra efterår 2017. Få besked via mit nyhedsbrev.

 

 

 

 

13/9 2017 Strik 4 – på højt niveau Tilmelding
Kbh V Har du lyst til at arbejde eksperimenterende og skabende med strik? Læs mere... Klik her...

Strik 4

Strikkeuniversitetet

 

Tid: 7 onsdage kl. 17.30-20.30 med start den 13/9, derefter den 20/9, 27/9, 4/10, 11/10, 25/10, 1/11.

Sted: Strikkeuniversitetet.

Pris: 1600 kr. for syv ganges undervisning a tre lektioner.

Strik 4 er for meget erfarne strikkere og nørder, og det forudsættes, at du er hjemme i strikkehåndværkets grundlæggende teknikker og metoder. Vi arbejder med mere avancerede strikketeknikker så som dobbeltstrik med forskellige mønstre på de to sider, vendestrik og tofarvet patent med henblik på at bruge dem i designprocesser. Vi udvikler egne mønstre og arbejder med komposition, farve- og materialelære. Kurset tager udgangspunkt i deltagernes forudsætninger og ønsker, og vi sammensætter forløbet i fællesskab den første gang. På den måde har man mulighed for at gå på Strik 4 flere gange.

Der er en hjemmeopgave til hver gang. Det er ikke noget krav, at du sætter tid af til den. Men du får selvfølgelig mere ud af kurset, hvis du arbejder med hjemmeopgaverne.

En mindre udgift på ca. 30 kr. til materialer og kopier må påregnes.

Strik 4 er for strikkere, som har gennemført Strik 2 eller tilsvarende systematisk undervisning.

 

 

 

29/9 2017 Bland, strik og klip Tilmelding
Københavns Strikkefestival Bland garner, strik og klip i jacquardstrik Læs mere... Klik her...

Bland, strik og klip

Bland, strik og klip

 

Tid: frededag den 29/9 fra 13 til 16.

Deltagerforudsætninger: øvet strikker.

Kursusbeskrivelse: Min nye bog JACQUARDSTRIK udkommer i august. Kom og snus til tre teknikker fra bogen: blandede nøgler,  jacquardstrik og opklip. Få styr på dominanten i jacquard, bland dine egne farveskiftegarner og klip i strik uden tårer og nervøse trækninger.

Materialeliste: Uldgarn (løbelængde 200 m/100 g) i mindst fire farver og pinde, der passer til. Saks og nål (kan også lånes eller købes) til sammensyning.

 

Læs mere om festivalen på www.knitwork.dk

1/10 2017 Masker på tværs Tilmelding
Københavns Strikkefestival Masker i vandrette rækker Læs mere... Klik her...

Masker på tværs

 

Tid: søndag den 1/10 kl. 13-16.

Deltagerforudsætninger: øvet strikker.

Kursusbeskrivelse: Der findes en række måder at strikke en vandret struktur ind over et strikketøj. De er fine, som de er, og de kan kombineres med andet end glatstrik. På fotoet ses en kombination med jacquardstrik. De kan også anvendes til borter. Vi afprøver to forskellige metoder, en hvor maskerne flyttes rundt på pindene, og en, hvor garnerne snos på forsiden af arbejdet. Begge metoder kan varieres i det uendelige.

Materialeliste: Uldgarn (løbelængde 200 m/100 g) og pinde, der passer til. Garnet skal være glat og ensfarvet. Medbring ca. 100 gram garn i alt i mindst fire farver, gerne flere.

 

Læs mere om festivalen på www.knitwork.dk

Uge 42 FamilieKREA Tilmelding
Emmaus, Haslev Kreativt kursus for store og små Læs mere... Send mail...

FamilieKREA

GARN

Flettede snore til armbånd, dyr og dukker af garn, hæklenåle og strikkepinde. Og bunker af GARN.

Andre værksteder:

Maleri

Vævning

Musik & bevægelse

Pilefletning

 

Uge 45 2017 Kreativt kursus uge 45 Tilmelding
Emmaus, Haslev Tag og strik på højskole! Læs mere... Send mail...

Kreativt kursus uge 45

Kreativt kursus uge 45 2017

5. til 11. november 2017: Tag på højskole i Haslev og vær kreativ i en hel uge sammen med andre glade håndværkere.

Læs mere på www.galleri-emmaus.dk.

Kursusbeskrivelse: På dette kursus vil vi især arbejde med form og tredimensionale strikketeknikker. Lær nye måder at sætte form på strik, og lær nogle anderledes strikkemønstre. Lad dig inspirere og prøv at designe din egen strikmodel. Kurset er for øvede eller let øvede, som er fortrolige med grundlæggende strikketeknikker. Du får brug for materialer til prøver og til dit eget projekt, desuden må du regne med materialeudgifter på ca. 150 kr.