Om mig
Jeg kunne strikke, før jeg kunne læse. Så strikning har på en eller anden måde altid været med mig.
Jeg er uddannet håndarbejdslærer på Håndarbejdets Fremmes Seminarium 1984 og cand.pæd. i tekstilfag på Danmarks Pædagogiske Universitet 2000.
Jeg har i mange år arbejdet som oversætter og redaktør af bl.a. håndarbejdsbøger, som strikdesigner for ugeblade og garnfirmaer og som underviser i håndarbejde. Jeg er også medforfatter til Politikens Store Strikkebog og Politikens Modeleksikon. Det meste af mit liv har jeg været freelancer, og håndarbejde og især strik har næsten altid været omdrejningspunktet. Den seneste tid har jeg brugt på at udvikle min hjemmeside, mine strikkekurser og strikkekits.

